Samtykke til indsamling, behandling, opbevaring og videregivelse af personoplysninger - Databeskyttelsesforordningen

Formålet med og lovgrundlaget for behandlingen:

Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers fastligger, hvilke fartøjer, der sejler ikke-erhvervsmæssigt i GudenåSystemet, der skal registreres. Alle kan opnå en gæsteregistrering, men for at kunne få registreret dit motoriserede fartøj som hjemmehørende skal ifølge bekendtgørelsens §7 enten bo, have sommerhus eller egen/lejer liggeplads i en af kommunerne Hedensted, Horsens, Skanderborg. Silkeborg, Favrskov, Viborg eller Randers kommuner.

For at kommunerne kan udføre deres myndighedsopgave herunder undersøge, om du opfylder kravene til at få en hjemmehørende registrering, skal de som følge af ovenstående bekendtgørelse have informationer (=data) om dig og dit fartøj – eller kan de ikke behandle din ansøgning. For motoriserede fartøjer gælder, at din ansøgning bliver behandlet af den kommune, som du enten bor, har sommerhus eller har egen/lejer liggeplads. Undtaget er dog ansøgere fra Horsens og Hedensted kommuner, hvor motoriseret sejlads ikke må forgå, og Skanderborg kommune følgelig behandler data.

Dine personoplysninger behandles efter Databeskyttelsesforordningen (Europarlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) eller efter national lov på området.

Du giver ved at indsende din ansøgning om en registrering af dit fartøj dit samtykke (jf.  Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a) til at dine data (og evt. data på anden registreret bruger af fartøjet) må behandles og opbevares i Gudenåkommunernes database over registreringer udstedt til fartøjer, der sejler ikke-erhvervsmæssigt. Informationerne om dig kommer udelukkende fra din udfyldelse af ansøgningsskemaet. Der indsamles således navn, adresse, telefonnummer, evt. e-mail samt fartøjsinformation. Samtlige af disse data er klassificerede som ikke-personfølsomme. Dette samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes ved henvendelse til Gudenåkomitéens Sekretariat (makla@silkeborg.dk)


Vi opbevarer dine oplysninger i denne periode:

Data gemmes i en database i den tid din registrering er aktiv. Når din registrering ikke har været aktiv i 5 år, slettes alle informationerne om dig. Hvis du ønsker at blive slettet før denne tidsperiode, skal du rette henvendelse til Gudenåkomitéens Sekretariat på makla@silkeborg.dk.


Vi videregiver eller overlader dine oplysninger til følgende modtagere:

Dine oplysninger kan ses af Politiet, Brand og Redning, Naturstyrelsen Søhøjlandet, samt bådssagsbehandlere og kommunale embedsmænd tilknytte sejladsområdet i de 7 Gudenåkommuner Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner. 
For at sikre, at din båd ligger ved en oplyst ikke-privat liggeplads sendes dit navn og de informationer, du har indtastet om båden videre til liggepladsbestyreren til verifikation.


Har du yderligere spørgsmål vedr. dine data, kan du også kontakte de 7 Gudenåkommuners databeskyttelsesrådgiver (DPO). Du finder opdaterede kontaktinformationer til de 7 DPO´er ved at læse på siden om data og databeskyttelse.

Databeskyttelsesrådgiveren kan oplyse dig om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen – læs mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle på Datatilsynets hjemmeside.

 
Dine rettigheder:

Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til behandlingen af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte den relevante kommune.

Dine rettigheder er:

Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som kommunen behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning
Offentlige myndigheder kan kun i meget begrænset omfang imødekomme en anmodning fra dig om at få slettet dine oplysninger, da offentlige myndigheder er underlagt strenge dokumentationskrav

Ret til begrænsning af behandlingen
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få behandlingen begrænset, må kommunen fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod kommunernes ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk.


Vil du klage?

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde dine data behandles dine oplysninger på. Du kan finde mere information og kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside datatilsynet.dk.