Sejlads med motor er muligt i store dele af Gudenåsystemet

Nogle steder er motoriseret sejlads dog forbudt eller forbeholdt lodsejere


Gudenåkommunerne opfordrer alle til at sætte sig ind i sejladsreglerne for den fartøjstype, man vil bruge i Gudenåsystemet samt øvrig gældende lovgivning for færdsel og ophold på vandet, herunder de internationale søvejsregler - læs via dette link regler og lovgivning for sejlads.


Du kan herunder se en liste over steder, hvor motoriseret sejlads ikke er tilladt, forbeholdt lodsejere eller tilladt med særskilt tilladelse. Vær opmærksom på, at et forbud mod motoriseret sejlads ikke nødvendigvis medfører, at sejlads med en anden fartøjstype er tilladt

 

Sejlads med motor, herunder elmotor, er ikke tilladt på følgende vandområder:

    • Gudenåen fra Tørring til Klostermølle inkl. Bredvad, Vestbirk, Naldal søer
    • Tåning Å fra Tåning Sø (Skanderborg Sø) til Mossø
    • Salten Å fra Rye Bro til Gudenåen
    • Ry Mølle Kanal
    • Kanopassagen ved Ry Mølle
    • Ravnsø. Dog er sejlads med elmotor tilladt
    • Veng Sø
    • Avnsø og Klüvers Kanal
    • Vejlsø
    • Almind Sø
    • Kalgårdsvig i Silkeborg Langsø. Forbuddet gælder dog ikke for bredejere
    • Ørnsø og Lyså
    • Thorsø. Dog er sejlads med elmotor tilladt
    • Alling Sø
    • Allinggård Sø
    • Hinge Sø
    • Gudenåen fra Ringvejsbroen øst for Silkeborg inkl. den vestlige 1/3 af Sminge Sø til en linje på tværs af Tange Sø ca. 1300 m øst for Ansbro. Forbuddet gælder dog ikke for bredejere
    • Tange Sø er privat område. Motoriseret sejlads kun tilladt med tilladelse fra Gudenaacentralen
    • Nørreå fra Rindsholm til Fladbro

Bemærk: Fra motorvejsbroen i Randers (E45) til Randers Bro må der kun sejles i hovedforløbet. 

 

Hastighedsgrænserne i Gudenåsystemet

Herunder opremses hastighedsgrænser i Gudenåsystemet. Reglerne er endvidere formidlet på denne side via et digitalt kort samt foldermateriale.

Der henvises til regulativerne for Gudenåen samt bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers for den fulde ordlyd. 

Regulativerne for Gudenåen finder du på Gudenåkomitéens hjemmeside

Se bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Rander på retsinformation.dk 

Hvor der måtte være uoverensstemmelser, har lovgivningen forrang over teksten på denne hjemmeside.

 

10 knob:

    • Skanderborg Sø

8 knob:

    • Brassø
    • Borre Sø
    • Julsø
    • Birksø


7 knob:

    • Mossø. Her må ikke isættes fartøjer, der kan sejle over 10 knob


5 knob:

    • Skanderborg Lillesø (her må ikke isættes fartøjer, der kan sejle over 10 knob)
    • Ravnsø (kun elmotor)
    • strækningen fra Gudensøs indløb frem til Birksø 
    • strækningen fra Birksøs udløb frem til Julsø 
    • strækningen mellem Julsø og Borresø
    • Remstrup Å
    • Silkeborg Langsø
    • Gudenåen fra Ringvejsbroen øst for Silkeborg inkl. den vestlige 1/3 af Sminge Sø til en linje på tværs af Tange Sø ca. 1300 m øst for Ansbro (forbeholdt lodsejere)
    • Tange Sø er privat område. Motoriseret sejlads på max 5 knob kun tilladt med tilladelse fra Gudenaacentralen
    • Gudenåen mellem Tangeværket og Randers Bro


3 knob:

    • Thorsø (kun elmotor)


Vær opmærksom på, at:

Windsurfing, kitesurfing, vandskiløb og lignende planende aktiviteter efter motorbåd må kun finde sted på vandområder, der er udpeget dertil af kommunalbestyrelsen.

Intetsteds i Gudeåsystemet er faldskærmssejlads og sejlads med jetski, vandscootere og lignende tilladt.