Man må sejle for sejl mange steder i Gudenåsystemet - der er dog undtagelser

Du kan læse den fulde lovtekst: Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers på websiden retsinformation.dk.

Hvis du ikke er bekendt med den nærmere geografi i Gudenåsystemet, kan du orientere dig via kortbilagene i ovennævnte bekendtgørelse. 

Sejlads med sejl eller motor, herunder elmotor, er ikke tilladt på følgende vandområder

1) Gudenåen fra Tørring til Klostermølle inkl. Bredvad, Vestbirk, Naldal søer. 
2) Tåning Å fra Tåning Sø (Skanderborg Sø) til Mossø. 
3) Salten Å fra Rye Bro til Gudenåen. 
4) Ry Mølle Kanal. Dog er sejlads med sejl tilladt. 
5) Kanopassagen ved Ry Mølle. 
6) Ravnsø. Dog er sejlads med sejl og elmotor tilladt med en hastighed på maks. 5 knob. 
7) Veng Sø. Dog er sejlads med sejl tilladt. 
8) Avnsø og Klüvers Kanal. 
9) Vejlsø. 
10) Almind Sø. 
11) Kalgårdsvig i Silkeborg Langsø. Forbuddet gælder dog ikke for bredejere. 
12) Ørnsø og Lyså. 
13) Thorsø. Dog er sejlads med sejl og elmotor tilladt med en hastighed på maks. 3 knob. 
14) Alling Sø. 
15) Allinggård Sø. 
16) Hinge Sø. 
17) Gudenåen fra Ringvejsbroen øst for Silkeborg inkl. den vestlige 1/3 af Sminge Sø til en linje på tværs af Tange Sø ca. 1300 m øst for Ansbro, som vist på detailkort 1. Forbuddet gælder dog ikke for bredejere. 
18) Nørreå fra Rindsholm til Fladbro. 
19) Remstrup Å. Dog er sejlads med motor, herunder elmotor, tilladt.

 

Vær opmærksom på, at:

Tange Sø er privat, og derfor må sejlads med andre fartøjstyper end småfartøjer som kanoer, kajakker o.l. foretaget af andre end bredejere kun ske med tilladelse fra Gudenåcentralen.

Hvis fartøjet kan føres ved motor, skal det før søsætning registreres som motoriseret fartøj på denne hjemmeside.

Klik her for at komme til siden for motorbåde for at registrere dit motoriserede fartøj.